Ambassadør Friis Arne Petersen: 

"For mig er Genforeningen først og fremmest et enestående eksempel på, at det kan lade sig gøre at drage grænser på demokratisk vis. Vi er vant til, at grænser og spørgsmål om krig og fred er et anliggende for lande og regeringer. Men grænsedragningen i 1920 var et resultat af en folkeafstemning i et gammelt dansk område. Folket bestemte grænsen. Derfor er det også i dag gribende for mig som diplomat at deltage i De danske Årsmøder i Sydslesvig. Her bor der dansksindede, hvis forældre og bedsteforældre ønskede noget andet ved folkeafstemningen i 1920. Disse dansksindede efterkommere har indrettet sig efter tyske forhold og samtidig fastholdt deres danskhed. Det samme gælder, når vi taler om det tyske mindretal nord for grænsen. I Tyskland taler man naturligvis ikke om Genforeningen, men om grænsedragningen i 2020. Jeg har hørt en tysk minister sige til en dansk minister: “I Tyskland fejrer vi ikke vores nederlag”. Selvfølgelig var grænsedragningen i 1920 et nederlag for tyskerne, der mistede territorium. Men heldigvis er Tyskland kommet på klogere tanker siden dengang, og det er i det lys, vi også fejrer dansk-tysk venskabsår i 2020. Det er vel den vigtigste lære af Genforeningen: At vi i dag som danskere kan være venner med vore tyske naboer, selv om vi har så dramatisk en historie med mange krige."