Kulturmøde-ambassadørerne
Underviser du i de ældste klasser i grundskolen, en højskole eller en videregående uddannelse? Så få besøg af Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, et korps af unge bindestregsdanskere, der går i dialog om identitet og danskhed.
Grænseforeningens Kulturmødeambassadører tager ud til uddannelsesinstitutioner og til folkelige arrangementer. Her besøger de Kulturmødet på Mors.
Grænseforeningens Kulturmødeambassadører (KMA) tilbyder dialogmøder om identitet, nationalitet og medborgerskab til mellemlange og lange videregående uddannelser, højskoler og de ældste klasser i grundskolen. Kulturmødeambassadørerne kommer også ud til forskellige kulturelle og folkelige arrangementer.
Med udgangspunkt i personlige fortællinger om at vokse op med flere sprog og kulturer, faciliteres dialogmødet af unge med forskellige minoritetsbaggrunde. Som et ekstra twist perspektiveres der til det dansk-tyske grænselands erfaringer med at bevæge sig fra konflikt til fredelig sameksistens.
Ud over at tilbyde dialogmøder, så står Grænseforeningens Kulturmødeambassadører bag Kulturmødebloggen. Med udgangspunkt i forskellige månedlige kulturmøderelaterede temaer blogges der om personlige anekdoter og tanker.
Besøg Kulturmødeambassadørenes hjemmeside: