Gubi, Henriette, 1856-1894, vandrelærer
Henriette Gubi var født i Jerstal ved Bevtoft i Sønderjylland og voksede op på et lille, fattigt husmandssted. Hun begyndte allerede tidligt at skrive og fik digte optaget i Dannevirke. Støttet af bl.a. politikeren H.A. Krüger kom hun i 1880 på Ryslinge Højskole og begyndte herefter på en uddannelse på N. Zahles Skole. Hun opgav at blive forfatter og helligede sig et virke som lærer.
I 1890 blev Henriette Gubi vandrelærer i Sundeved, denne gang hjulpet til stillingen af H.P. Hanssen og med støtte fra Sprogforeningen. Hun rejste nu rundt på gårdene og underviste i især dansk sprog og kultur. Baggrunden var, at tysk blevet undervisningssproget i skolen med undtagelse af i religionstimerne.
Henriette Gubi havde et dårligt helbred og døde allerede som 37-årig.
Linda Lassen har skrevet romanen Men sko må jeg ha’ (2014) om Henriette Gubis liv, der skildres, fra hun bliver født til hendes tidlige død.
Grænseforeningens Kildesamling:
I kildesamlingen findes flere tekster af Henriette Gubi:
![Forsiden af Linda Lassens bog om Henriette Gubi med udsnit af foto af hovedpersonen. Forsiden af Linda Lassens bog om Henriette Gubi med udsnit af foto af hovedpersonen.](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/article_width_680/public/2024-03/Henriette%20Gubi.%202014%20Forlaget%20Hovedland%20-%20redigeret.jpg?itok=izfurU2f)
Forsiden af Linda Lassens bog om Henriette Gubi med udsnit af foto af hovedpersonen.
Forlaget Hovedland.