Se alle arrangementer

Karl Christian Lammers

Situationen i Tyskland efter valget

Karl Christian Lammers

Karl Christian Lammers

Foto: Thomas Tolstrup

Efter at den rød-grøn-gule koalitionsregering (SPD, De Grønne og FDP) brød sammen d. 6. november 2024, skal der afholdes valg i utide til den tyske Forbundsdag d. 23. februar 2025.

Hvad vil det føre til? Det spændende er ikke bare om det højreekstremistiske AfD (Alternative für Deutschland) vil nå de 20% som det er spået, men især hvilke regeringsmuligheder der åbner sig og hvilken regeringskoalition der vil komme. 

For det er sådan, at i Tyskland skal Forbundsdagen med absolut flertal vælge en kansler, der så kan danne sin regering. Der stiller som regel omkring 40 partier op. Men den høje spærregrænse på 5% betyder, at der nok kun er 5 til 7 af dem, som bliver repræsenteret i Forbundsdagen. FDP og die Linke risikerer ikke at blive repræsenteret i den kommende Forbundsdag.

Så i dag, ca. 2 uger efter valget, vil Karl Christian analysere den politiske situation i Tyskland.

Karl Christian er uddannet cand. mag. i historie og tysk og har fra 1969 til 2013 været lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Han har studeret i Tübingen i Tyskland og senere været ansat som gæsteprofessor både ved Universitetet i Kiel og Tübingen. 

Han er forfatter til en række bøger om tysk samtidshistorie og politik. Og er i offentligheden en anerkendt kender af det moderne Tyskland og er i medierne ofte anvendt som ekspert til at kommentere tyske forhold bl.a. i TV2News.