I 2020 fejres 100-året for fastlæggelsen af den dansk-tyske grænse, der skabte et tysk nationalt mindretal i Danmark og et dansk nationalt mindretal i Tyskland. Også i år fejres det officielle dansk-tyske kulturelle venskabsår med en række arrangementer, som sætter tysk kultur på dagsordenen i Danmark og tilsvarende dansk kultur i Tyskland. Før Covid-19-pandemien førte til aflysning eller udsættelse, var der planlagt flere end 100 enkeltarrangementer og 12 såkaldte fyrtårnsprojekter i begge lande, som skulle skabe interesse og forståelse for de to kulturer.

Mens venskabsåret kun italesætter den særlige mindretalserfaring i begrænset omfang, spiller mindretallene alligevel en rolle, hvilket fremhæves. I et forord til det tyske katalog udgivet på dansk skriver eksempelvis Tysklands ambassadør i Danmark, Detlev Rünger: “Grænselandets succeshistorie med to aktive mindretal som bærende søjler.”

Begge regeringer har brugt grænselandets særlige forhold som reference og særligt vellykket eksempel på samarbejde og naboskab. Da den daværende danske udenrigsminister Anders Samuelsen og hans tyske kollega Heiko Maas den 13. juni 2018 lancerede aftalen om det dansk-tyske kulturvenskabsår i Berlin, understregede Maas, at “forholdet mellem mindretallene på begge sider af grænsen er forbilledligt”. Samuelsen satte venskabsåret i en kontekst med 100-året for grænsedragningen.

Det viser, at de to nationale mindretal og det, der betegnes som den dansk-tyske mindretalsmodel i Europa, spiller en væsentlig rolle for Danmarks og Tysklands bilaterale forhold. Den er ikke altafgørende, da relationerne foregår på mange forskellige niveauer og politikområder uden mindretalsrelevans; men den er af begge stater blevet brugt og fremhævet eftertrykkeligt som symbol på det gode forhold.

Rollemodel i Europa

Kort tid efter Murens fald i 1989 og de store omkalfatringer i Europa gik de to regeringer sammen om at præsentere det dansk-tyske eksempel i international sammenhæng som en rollemodel for løsningen af mindretals-flertals-konflikter. Selv om mindretalsvirkeligheden dengang ikke altid svarede til lovprisningerne, skulle det vise sig, at formidlingen af modellen kom til at virke som selvopfyldende profeti. Siden 1989 er forholdet mellem flertal og mindretal, flertal og flertal, men især mellem de to mindretal blevet stadig bedre. Sameksistens er mange steder blevet til samliv, endog symbiose.

På sin vis viderefører forestillingen om den dansk-tyske model den gode vilje, som blev formuleret i København-Bonn-erklæringerne og det forudgående forhandlingsresultat fra 28. og 29. marts 1955, som i forordet til de parallelle og stort set enslydende, men ensidige regeringserklæringer udtrykte et langsigtet håb: “I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem forbundsrepublikken Tyskland og kongeriget Danmark.”

Mindretalserklæringerne viste vejen med den gode vilje, politiske principper og løsninger på akutte spørgsmål. De var samtidig udtryk for erkendelsen af, at grænselandet og mindretalsordningerne er af grundlæggende betydning for de to landes forhold. Det tyske mindretal i Danmark og det danske i Tyskland udgør en symmetrisk konstellation, der skaber en balance i grænselandet. Via mindretallene har begge stater en interesse, endog et pant, i nabolandet. På begge sider findes der en stærk interesse i, at mindretallene skal have mere end rimelige vilkår, da hverken København eller Bonn og siden Berlin har haft eller har nogen interesse i, at mindretallene igen skal give anledning til friktion eller splid.

Et udenrigspolitisk anliggende

Mindretallenes gode forhold er i sig selv blevet et udenrigspolitisk anliggende for de to lande. Selv om det er bekosteligt med op mod i alt 1 milliard danske kroner årligt, er pengene givet godt ud. Mindretallene er blevet instrumenter for henholdsvis dansk og tysk soft power (blød magt), hvor Danmark har den største effekt i grænseområdet i dag.

Soft power betyder konkret, at mindretallene fungerer både som udstillingsvinduer for deres tilhørsland og som formidlere af kulturelle værdier og mentaliteter, som igen skaber sympati for Danmark i Sydslesvig og formidler tyske værdier i Danmark. I denne forbindelse har det danske mindretal dog en betydeligt større multiplikatorværdi end det tyske, da der i Tyskland generelt findes en stor sympati og interesse i forhold til hele Norden, mens danskernes forestillinger om Tyskland og tysk kultur ofte er mindre positive. Det forsøger venskabsåret at rette noget op på.

Effekten af soft power-funktionen kan direkte aflæses af mindretallenes elev- og stemmetal, hvor stabilitet og vækst skyldes et aktivt tilvalg fra flertallenes side. Når tyskere sætter deres børn i danske mindretalsskoler og stemmer på Slesvigsk Vælgerforening (SSW), og når danske sønderjyder vælger tysk skole og stemmer på Slesvigsk Parti (SP), er det udtryk for både soft power, tillid til mindretallene, kulturernes tiltrækningskraft og den oplevede merværdi i grænseregionen. Danmarks udbytte er større, idet det danske mindretal med sine institutioner og aktiviteter bidrager til at formidle et positivt billede af Danmark i Nordtyskland.

Mindretallet er kultur- og goodwill-ambassadør for Danmark. Desuden udgør grænselandet og mindretallene en dansk mulighed for kontinuerligt at få den store nabo Tyskland i tale og at fremhæve fællesskabet omkring mindretalsordningerne. Danmark har således en større interesse end Tyskland, og det forklarer måske også, hvorfor Danmark dækker ca. to tredjedele af de samlede udgifter til mindretalsordningerne.

I 1996 etablerede Danmark og Tyskland sammen med delstaten Slesvig-Holsten det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål – ECMI i Flensborg, som drager inspiration fra grænselandet i sit arbejde til gavn for mindretal i hele Europa.

Uventet krise

Begge stater forsøger at begrænse friktion og kriser på mindretalsområdet, når de uventet eller utilsigtet opstår. Det blev tydeligt i årene 2010-2012, da den slesvig-holstenske CDU/FDP-delstatsregering under ministerpræsident Carstensen diskriminerende reducerede tilskuddet til de danske mindretalselever med 15 procent. Det afstedkom den hidtil største krise i det dansk-tyske mindretalsforhold. Carstensens rigide kurs og til tider skarpe anti-mindretalsretorik skabte splid og mistillid i grænselandet, som først kunne genoprettes, da mindretalspartiet SSW i 2012 efter landdagsvalget indgik i en koalitionsregering med Socialdemokratiet og De Grønne i Slesvig-Holsten.

Allerede forinden havde Berlin dog reageret og forsøgt at afbøde skadevirkningerne, efter at København sendte advarselssignaler. Som helt unikt træk bevilgede forbundsdagen to år i træk særtilskud til de danske mindretalsskoler, selv om den tyske grundlov har defineret skole og undervisning som delstaternes domæne. Her vejede de udenrigspolitiske interesser tungest.

De to mindretal har været aktive medspillere i formidlingen af den dansk-tyske erfaring. Og i sommeren 2020 grundlagde de sammen med en række andre aktører i grænselandet et særligt mindretals-kompetence-netværk, som den slesvig-holstenske mindretalskommitterede Johannes Callsen (CDU) havde taget initiativ til.

Selvbevidste mindretal

Jubilæumsåret er blevet brugt til at fremhæve de to landes fælles interesser i mindretallene. Den 31. marts 2020 underskrev den danske kulturminister Joy Mogensen (S) og den tyske viceudenrigsminister for internationalt kultursamarbejde Michelle Müntefering (SPD) en fælles dansk-tysk ansøgning til UNESCO om at få den dansk-tyske mindretalsmodel anerkendt som immateriel verdenskulturarv. En afgørelse ventes i 2021. I forbindelse med underskrivelsen blev der udsendt en fælles pressemeddelelse, hvori også formanden for det tyske mindretal, Hinrich Jürgensen, og forkvinden for det danske mindretal, Gitte Hougaard-Werner, sammen med den tyske forbundsregerings kulturkommitterede Monika Grütters (CDU) og den slesvig-holstenske kulturminister Karin Prien (CDU) fremhævede det gode eksempel. Alle aktører blev taget i ed, hvilket understreger mindretallenes betydning for det dansk-tyske forhold.

I de seneste 15 år er det danske og det tyske mindretal blevet stadig mere selvbevidste, og samarbejdet mellem dem har ført til en række fælles projekter og henstillinger til de to landes regeringer. Da Danmark i januar 2016 genindførte punktuel grænsekontrol som følge af migrantkrisen, var de to mindretals partier SSW og SP bekymrede for de negative følger for grænseoverskridende interaktion. Da Danmark i 2019 opførte et vildsvinehegn langs grænsen, afstedkom det igen kritik fra de to mindretal, mens mindretalspartiernes ungdomsorganisationer spillede bold hen over hegnet.

Og da Danmark den 14. marts 2020 og Tyskland få dage senere lukkede den fælles grænse, gik der ikke mange uger, førend de to mindretal diplomatisk, men eftertrykkeligt, kritiserede de negative følgevirkninger for grænselandets befolkning – og for mindretallenes kontakt til deres tilhørsland. Især Flensborg Avis artikulerede kritikken til tider nærmest skingert på lederplads. Det var en appel om at tage hensyn til båndene på tværs af grænsen. Det gav genlyd blandt beslutningstagere.

For mindretallene var grænselukningen et alvorligt problem, men den viste samtidig, at de er fuldt integrerede i deres respektive lande. Der blev ikke skabt mindretalssærordninger for grænsepassage, som det blev tilfældet for grænsependlere. Det bevidstgjorde mindretallene om, at selv en åben og i hverdagen blid grænse hurtigt kan blive hård og aflukket. Det var en ny situation i grænselandet, der siden 2001 har levet i en åben region.

Auch ihr gehört zu Dänemark

Mens Danmark lukkede grænsen den 14. marts på just 100-årsdagen for folkeafstemningen i Zone II, blev den genåbnet for alle slesvig-holstenere og tyskere med mindst seks dages booking af sommerhus eller hotel på 100-årsdagen for overdragelsen af Zone I og dermed grænsens fødselsdag den 15. juni 2020. Ved samme lejlighed holdt statsminister Mette Frederiksen en tale på Dybbøl Banke, der blev transmitteret på DR1. Heri gentog hun Danmarks løfte til det danske mindretal om ikke at blive glemt og inkluderede tilmed det tyske mindretal. Ikke mindst sagde hun på tysk henvendt direkte til det tyske mindretal: “Auch ihr gehört zu Dänemark. Der er plads til alle stemmer”.

Mindretallene har således også i 2020 en stor betydning for Danmarks og Tysklands indbyrdes forhold. De er ikke blevet glemt, og de formår hele tiden at gøre opmærksom på deres interesser.