"Vi skal ikke sætte det nationale i skammekrogen, for midlet mod nationalisme er netop nationalfølelse."

Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Bertel Haarder svarer: Hvad betyder Genforeningen?

Genforeningen 1920-2020

Magasinet Grænsen har spurgt folketingsmedlem Bertel Haarder (V) om, hvad Genforeningen betyder for ham

Bertel Haarder (V): 

"Jeg er vokset op i Sønderjylland, så for mig er Genforeningen forbundet med alle de mærkedage, der knytter sig til årene efter Første Verdenskrig: Våbenstilstandsdagen den 11. november, afstemningsfesterne den 10. februar og genforeningsfesterne om sommeren. I dag bliver jeg mindet om Genforeningen som formand for Sønderjysk Allgemeine, der består af nuværende og tidligere folketingspolitikere og journalister, der er født i Sønderjylland. Vi mødes i Snapstinget på Christiansborg og taler om sønderjyske anliggender, og vi spiser gule ærter og drikker Bommerlunder-snaps, der er populære sønderjyske specialiteter. Frem til Genforeningen i 1920 var Slesvig et blødende sår gennem århundreders Danmarkshistorie. For mig er Genforeningen det mest glædelige, der er at sige om dansk udenrigspolitik i de forgangne 400 år siden kong Christian 4.’s misregimente. Genforeningen er en meget national fejring. Så hvis man ikke føler noget for sit land, kan Genforeningen jo være lige meget. Den indstilling vil jeg dog advare kraftigt imod: Vi skal ikke sætte det nationale i skammekrogen, for midlet mod nationalisme er netop nationalfølelse, og det er EU’s opgave at styrke nationerne og give dem selvtillid."