Da daværende kulturminister Mette Bock (LA) i 2018 besøgte det tyske udenrigsministerium i Berlin for at give håndslag på det dansk-tyske kulturelle venskabsår i 2020, sagde hun med begejstring: “Vi ønsker at fejre Genforeningen”. Hertil svarede en tysk politiker: “I Tyskland fejrer vi ikke vores nederlag”.

Det er ambassadør Friis Arne Petersen, der fortæller om episoden, som han selv overværede, et stykke inde i interviewet med magasinet Grænsen om det dansk-tyske kulturelle venskabsår, der i år er en realitet trods visse afbrydelser på grund af coronapandemien. Venskabsåret blev indledt 8. november 2019 med åbningen af særudstillingen ‘Tyskland’ på Nationalmuseet i København med deltagelse af H.M. Dronningen og den tyske udenrigsminister Heiko Maas (SPD).

At venskabsåret er planlagt samme år som den danske fejring af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark er naturligvis ikke tilfældigt. Og episoden i Berlin i 2018 kan bruges til at forklare sammenhængen, nævner Friis Arne Petersen.

“Genforeningen i 1920 var for os danskere en meget lykkelig og ekstremt vigtig begivenhed, fordi vi ved folkeafstemning fik Sønderjylland tilbage. Men Tyskland mistede territorium ved den lejlighed, og det må vi ikke glemme.”

“Derfor er det for mig at se genialt, at vi fejrer Genforeningen og sætter fokus på Sønderjyllands særlige rolle i Danmarkshistorien, og at vi samtidig får hele Tyskland med til at fejre venskabet med Danmark.”

“Det gjorde ondt i hjertet, at den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og Dronningen ikke kunne stå på Dybbøl den 11. juli og markere den ‘nye’ dansk-tyske grænsedragning på grund af coronarestriktioner og den deraf følgende udskydelse af festlighederne til næste år. Men så var der til gengæld en fin fejring på Genforeningsdagen den 15. juni, hvor DR virkelig løftede opgaven med en flot udsendelse. Og i år har vi så også planlagt kulturvenskabsåret, der når bredere ud, peger fremad og derfor på mange måder er vigtigere”, siger Friis Arne Petersen og konkluderer:

“Jeg synes, vi er lykkedes med at få skabt den sammenhæng mellem 100-året for Genforeningen og det dansk-tyske kulturelle venskabsår.”

En stor diplomatisk indsats

“Vi” er i denne forbindelse en diplomatisk term, der dækker over, at Friis Arne Petersen selv har ydet en stor indsats og brugt sin mangeårige diplomatiske kunnen samt sit netværk i Tyskland til at skabe interesse for lille Danmark i Tyskland. Han fortæller, at han for nylig har mødtes med professor Hartmut Dorgerloh, der er leder på Humboldt Forum, det nye gigantiske museumskompleks i det tidligere preussiske barokslot i Berlin, hvor en stor todages dansk-tysk kultur- og debatfestival i anledning af venskabsåret skal finde sted i løbet af de kommende måneder. I München har han mødtes med professor Klaus-Dieter Lehmann, der er præsident for Goethe-Instituttet i Tyskland. Her fejres 250-året for den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens fødsel til november.

Friis Arne Petersen forlader sin post 1. september 2020 og er glad for, at en så væsentlig begivenhed som det dansk-tyske kulturelle venskabsår sætter punktum for en karriere med ambassadørposter i Washington, Beijing og til sidst Berlin.

“Jeg har været privilegeret at være i Beijing og Washington, der er stormagter med kæmperessourcer, hvilket slår igennem på alle vigtige samfundsområder som forskning, uddannelse og strategisk tænkning. Tyskland er i den sammenhæng et lille bitte land. Men jeg er imponeret over tysk litteratur, kultur, videnskab og politisk debat. Det hele er på et højt niveau og i et højt tempo. Akkurat som Bundesligaen i fodbold. Det har jeg fået respekt for”, siger han.

“En meget aktiv kulturminister”

Også Mette Bock, der var ny kulturminister i VLAK-regeringen i 2016, har spillet en afgørende rolle for, at det dansk-tyske kulturelle venskabsår er blevet en realitet. Som en af sine første embedshandlinger fik hun det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland flyttet fra Undervisningsministeriet og til sit eget resortområde i Kulturministeriet.

Mette Bock kom til Kulturministeriet som tidligere formand for Grænseforeningen med en stor kærlighed til det dansk-tyske grænseland og tyske forhold i det hele taget og dertil gift med Hans Jørn Bock, født som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. At den daværende kulturminister samtidig er søster til daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der annoncerede det dansk-tyske venskabsår sammen med den tyske udenrigsminister Heiko Maas (SPD) i Berlin 13. juni 2018, har i denne sammenhæng vel heller ikke været en tilfældighed?

“Vi havde en meget aktiv kulturminister, der kunne se kompleksiteten i dette og havde blik for grænselandet og mindretallene i området. Det har bestemt været værdifuldt i forbindelse med forberedelsen af venskabsåret”, siger Friis Arne Petersen, der også understreger, at mange andre aktører har ydet en stor indsats. Fra dansk side ikke mindst medarbejderne i Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet og deres netværk i kunstverdenen og kulturlivet i Danmark.

“Her har der siddet nogle ildsjæle, der med få bevillinger, som der jo altid er tale om med danske kulturbevillinger, har fået skabt et helt usædvanligt ambitiøst og flot program i både Danmark og Tyskland”, siger Friis Arne Petersen blandt andet med henvisning til bevillingen på 3 millioner kroner fra Udenrigsministeriets og Kulturministeriets samarbejdsaftale om Danmarks internationale kulturudveksling.

Friis Arne Petersen peger også på det gode samarbejde med Goethe-Instituttet og den tyske ambassade i København. I Tyskland peger han på det tilsvarende gode samarbejde med den slesvig-holstenske ministerpræsident Daniel Günther (CDU) i Kiel, Michelle Müntefering (SPD), tysk viceminister for international kulturpolitik og Monika Grütters (CDU), tysk viceminister for kultur og medier.

Grænselukning chokerede

Men der har også været udfordringer undervejs i det dansk-tyske venskabsår. Coronapandemien førte til den danske regerings beslutning om at lukke Danmarks grænser den 14. marts. Forinden udtalte talsmanden for den slesvig-holstenske ministerpræsident Daniel Günther: “Vi har intet hørt om den danske grænselukning”, og flere slesvig-holstenske politikere udtalte, at de var “chokerede”. To dage efter lukkede Tyskland sine grænser. Men hvorfor talte Danmark og Tyskland ikke sammen, inden lukningen af grænsen, der blev åbnet igen den 15. juni?

“Vi talte skam også sammen. Men problemet er, at den danske regering i København naturligvis først og fremmest skal tale med regeringen i Berlin, når det gælder et internationalt anliggende som grænsekontrol. Det betyder, at Slesvig-Holsten som direkte nabo og delstat kan føle sig overset.”

“Jeg må dog sige, at der er sket meget, siden jeg som ung fuldmægtig kom til Udenrigsministeriet for 40 år siden. I dag anerkender regeringen i København, at vi skal have et meget tæt forhold til både Berlin og Kiel. Både statsminister Mette Frederiksen (S) og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har haft møder med Daniel Günther, og de har erfaret, at det er en rigtig god måde at løse mange ting på. Det giver en bedre grænse og et større grænserum, og det giver en bedre stemning, når man taler sammen”, siger han.

Vildsvinehegn blev til jerntæppe

Netop stemningen har ikke været god i det dansk-tyske grænseland, når det gælder vildsvinehegnet, der blev færdigopført langs grænsen i november 2019. Friis Arne Petersen har været overrasket over, hvor hård kritikken af vildsvinehegnet har været i grænselandet.

“Den danske regering har ønsket at standse den afrikanske svinepest, der kunne blive en trussel mod den danske nationaløkonomi og eksport. Men i den politiske debat har det lydt, at der er bygget et jerntæppe, og der er blevet draget sammenligninger til grænsen mellem USA og Mexico. Den slags synes jeg er ude af proportioner, og jeg synes ikke, det klæder os. Tyskere og danskere er forstandige folk, så vi må hæve os op på et højere debatniveau”, siger Friis Arne Petersen.

Når det gælder danskerne, ikke mindst i Sønderjylland, hvor sårene efter Anden Verdenskrig ikke alle steder er lægt, kan de have negative holdninger til Tyskland. Det har Friis Arne Petersen forståelse for.

“Tysklands rolle har i perioder historisk været enorm brutal og barsk over for Danmark. Men det, der skal vejes ind i det historisk velbegrundede, negative syn på Tyskland som krigsmagt, er selvfølgelig, at Tyskland har lært af historien og senere har vist sig i stand til at angre, undskylde og udsone. Så ja: Som danskere skal vi huske historien, men vi skal også være parate til at erkende, at Tyskland i dag er blevet noget helt andet”, siger Friis Arne Petersen.

Derfor har han heller ikke megen forståelse for, at danskernes holdning til tysk sprog og kultur generelt er så lunken, og at så få danskere taler og forstår tysk set i lyset af, at Tyskland er vores eneste ægte naboland og samtidig Danmarks største samhandelspartner.

“Årsagen til, at så få danskere taler tysk, er jo, at vi efter Anden Verdenskrig vendte os mod den angelsaksiske verden, der kom til at dominere film og medier. Storbritannien og USA tog med rette den kulturelle førsteplads. Men heller ikke på dette område bør vi vende historien ryggen. I stedet skal vi da se at få lært det tyske sprog, der i øvrigt udgør sprogstammen for både dansk og engelsk”, siger han med henvisning til, at de germansktalende folkestammer, herunder anglere og saksere, i folkevandringstiden udbredte det germanske sprog til de britiske øer, hvorefter det bredte sig til Nordamerika.

“Det er da tankevækkende, at den tidligste form for engelsk hed “Angle-ish” og havde navn efter halvøen Angel tæt ved Flensborg”, siger Friis Arne Petersen.

Stærke bevægelser i Tyskland

Som nytiltrådt ambassadør i Berlin i 2015 var Friis Arne Petersen vidne til de store flygtningestrømme, der kom til Europas og Tysklands grænser og forbundskansler Angela Merkels ord “Wir schaffen das” (vi klarer det, red.), der efterfølgende førte til politiske spændinger og uroligheder i hele Tyskland samt Pegida-bevægelsens demonstrationer mod islam i det tidligere Østtyskland. Senest har der denne sommer været opstand i Stuttgart, hvor omkring 500 unge slog ruder i stykker, plyndrede butikker og overfaldt politifolk. Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) kaldte efterfølgende opstanden for et “alarmsignal for retsstaten”. Hvordan vurderer Friis Arne Petersen den indenrigspolitiske udvikling i Tyskland på dette punkt?

“Tyskland har – i modsætning til Danmark – nogle meget stærke og nærmest radikale bevægelser på både højre- og venstrefløjen. Men Tyskland som helhed er et land med en meget høj grad af politisk stabilitet. Man holder intenst øje med disse bevægelser. Derudover synes jeg ikke, man kan rose forbundskansler Angela Merkel (CDU) nok for at have søgt at opsamle den højreorienterede bevægelse til højre for CDU og CSU. Når jeg besøger CDU’s hovedkvarter, der ligger lige rundt om hjørnet fra det nordiske ambassadekvarter, står der ‘CDU’ med små bogstaver, mens der står ‘Mitte’ (midten, red.) med meget store bogstaver.”

“Det er dog Merkels triumf, at hun har gjort CDU til det største parti med næsten 40 procent af stemmerne i en tid med globalisering og en progressiv flygtningepolitik godt hjulpet på vej af coronakrisen. Kritikere vil sige, at hun ikke har løst opgaven. Alternative für Deutschland (AfD) sidder i dag i forbundsdagen som legitime repræsentanter for det tyske folk med 10-12 procent af stemmerne i ryggen. Men Merkels folkeparti sikrer dog stadig ro og stabilitet på midten af tysk politik”, siger han.

Splittelsestendenser i EU

Når det gælder forholdet mellem Danmark og Tyskland hænger det for Friis Arne Petersen uløseligt sammen med EU og det internationale samarbejde i forsvarsalliancen NATO, verdenssundhedsorganisationen WHO og frihandelsorganisationen WTO. Danmark kom ind i det daværende EF i 1972, samme år som Storbritannien. Når overgangsperioden for  Storbritanniens udtræden af EU ophører med udgangen af 2020 efter fire års forhandlinger, skal de 27 medlemslande finde hinanden i nye alliancer. Det behøver ikke blive nemt, mener Friis Arne Petersen, for Europa er præget af splittelsestendenser:

“Det er klart, at når Storbritannien forlader EU, når Italien og Spanien og også Frankrig har så store økonomiske problemer, som de har, og når vi kan se, hvordan de almindelige retsstatsprincipper bliver trådt under fode i et land som Ungarn og har det svært i Polen, så må vi i Danmark forsøge at navigere efter det. Og der må man bare sige: Tyskland står sammen med Frankrig i Europa, og vi må som et lille land varetage vores nationale interesser og forsøge at navigere efter de fransk-tyske interesser. Selv om vi selvfølgelig også skal turde gå imod dem, sådan som det også skete tidligere på året, da Angela Merkel indgik kompromisser med den franske præsident Macron om fælles gældshæftelse i EU under coronakrisen. Danmark sagde nej sammen med Sverige, Østrig og Holland. Det er kun godt at sige fra over for gode venner en gang imellem. Men det ændrer ikke ved, at Tyskland gennem de seneste årtiers positive udvikling er blevet Danmarks bedste ven i Europa”, siger Friis Arne Petersen, der på trods af splittelsestendenserne i EU ser optimistisk på fremtiden.

Europas fremtid

“Tyskland overtog formandskabet i EU-Rådet 1. juli, og jeg har forventninger til, at der vil blive tale om et stabilt lederskab. Det betrygger mig, at Tyskland i efterkrigstiden har opbygget en så stærk tradition for at tænke europæiske retsstatsprincipper og værdier i en verden, hvor USA og Kina desværre tørner sammen i et meget farligt opgør. USA har i dag en ledelse, der vil have os til at vælge mellem USA og Kina. Tyskland siger klogt: Vi skal forsøge at finde de samarbejdsmuligheder, der er. Derfor har Tyskland også overtaget formandskabet under mottoet: ‘Gemeinsam Europa wieder stark machen’. (Sammen skal vi gøre Europa stærkt igen, red.). Tysklands erfaring er, at man ikke skal lade sig udsondre eller søge den direkte konflikt, men samarbejde og stå sammen med andre. Den vej bør EU og også Danmark følge”.