Gunvor Knudsen, 71 år, pensioneret historie- og tysklærer, har været medlem af Grænseforeningen siden 1978. Hun er tidligere lokalforeningsformand i Grænseforeningen Kerteminde, nuværende bestyrelsesmedlem i Grænseforeningen Nyborg og Kerteminde.

Foto: Privat

Tidligere lærer svarer: Hvilken betydning har Grænseforeningen i dag?

Grænseforeningen fylder 100 år

Magasinet Grænsen har spurgt tidligere historie- og tysklærer Gunvor Knudsen, der har været medlem af Grænseforeningen siden 1978, om hvilken Grænseforeningen har i dag.

Grænseforeningen er fantastisk gode til at gøre opmærksom på, at der syd for grænsen eksisterer et dansk mindretal, der lever sammen med den tyske flertalsbefolkning i respekt for hinandens kultur. Mange danskere ser grænselandet som et område, man kører igennem, når man skal sydpå, men grænseområdet er så rigt på kultur og historie, og det gør Grænseforeningen et stort arbejde for at fremhæve, synes jeg. Gennem Grænseforeningen får man også et indblik i tysk kultur, hvilket jeg er meget optaget af som tidligere historie- og tysklærer. Tyskland er så meget mere end krige og konflikter.”

“Jeg har været medlem af Grænseforeningen i mere end 40 år og har simpelthen haft så mange gode oplevelser. Jeg har mødt et fantastisk fællesskab i vores lokalforening her i Kerteminde og har i dag også mange nære venner i Sydslesvig, som jeg stadig besøger både privat og på vores ture i Grænseforeningen Nyborg og Kerteminde. Det har været meget værdifuldt for mig.”

“Jeg mener, at Grænseforeningen skal passe på med, at man ikke bliver en organisation for mindretal i al alminde-lighed. Det er danskheden i grænselandet, der er kerneformålet. Nogle gange kan det handle lidt for meget om etniske mindretal, og det er ikke Grænseforeningens opgave, synes jeg.”