Grænseforeningens betydning i dag synes jeg først og fremmest har at gøre med, at Grænseforeningen har gjort hele rejsen med siden den dansk-tyske grænsedragning i 1920. Det har været en rejse, hvor der har været svære tider og glædelige tider og op til i dag, hvor Grænseforeningen er med til at sætte fokus på grænseregionen som et sted, vi sammen skal værne om. Jeg synes, det kom så udmærket til udtryk i den kronik, som Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, og Grænseforeningens formand, Jens Andresen, sammen skrev den 1. januar 2020 i Politiken ved indledningen til genforeningsåret. Her skrev de bl.a. om grænsen, at den har forandret sig fra en linje i landskabet til et rum, hvor man på tværs af sprog og kulturer samarbejder om fælles løsninger. Grænseforeningen har ydet sin indsats både i forhold til genforeningsåret og i forhold til det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020, som vi jo også fejrer i år. Som ny dansk ambassadør i Berlin værdsætter jeg dette folkelige engagement fra dansk side. Uden denne folkelige forankring bliver et politisk initiativ som det dansk-tyske kulturelle venskabsår nemlig let tomt. Der skal være mennesker, der fylder initiativet med liv.”

“Jeg selv er født og opvokset i Kolding. Jeg havde en mormor, der var født og opvokset i Hamborg og en farmor, der var født og opvokset i Tønder, og som tydeligt kunne huske afstemningsdagen den 10. februar 1920. I mit hjem talte vi også tysk, og vi kørte ofte til Flensborg for at handle og spise frokost. Det bliver superspændende at lære mindretallene og de mange foreninger i grænselandet at kende. Det vil være en ekstra dimension til min egen opvækst og mit nye liv og nye opgaver som dansk ambassadør i Berlin.”